ZapTec Go ladeboks – Her får du alt, hvad du har brug for til en smart og hurtig opladning af din elbil.
ZapTec Go er både designet og fremstillet i Norge, og er en kraftig ladestander, som idag bruges af langt de fleste udbydere, som tilbyder leje af ladeboks, og dermed et udtryk for Zaptec Go’s pålidelighed og kvalitet.
Den er forberedt til integration med tredjeparts app’s og godkendt MID-elmåler, hvilket gør det nemt at finde en udbyder, som kan administrere din refusion af elafgiften, da alle kender og understøtter Zaptec Go.
Denne ladeboks har hele 60% færre dele end konkurrenternes, og er en af de letteste ladebokse på markedet at installere. Det sikrer en rimelig installationspris og gør det nemmere at finde en installatør som kan installere og servicere den.
Zaptec Go produktinformation#
Opladningseffekt
7,4 kW, 11 kW, 22 kW
Elrefusion
Ja, godkendt til elrefusion
Solcelle kompatibel
Nej

Zaptec Go overblik
Mål (HxBxD): 242 x 180 x 75 mm
Vægt: 1,3 kg
Faser: 1-fase (7,4 kW) og 3-faset (11 kW, 22 kW)
Ladehastighed: 7,4 kW / maks. 22 kW (1 times opladning = 100 km rækkevidde)
Trådløs: Wi-Fi, Bluetooth, RFID, 4G
Fejlstrømbeskyttelse: Integreret jordværn for AC (30 mA) og DC (6 mA).
Tyveri: Ladekabel kan fastlåses permanent i ladeboksen
Garanti: 5 års garanti
Pris ZapTec Go 11 kW ladeboks
Pris for ZapTec Go ladeboks og installation varierer i forhold til hvor du køber den. Nedenfor har vi vist en sammenligning af priser fra forskellige udbydere af køb og leje af Zaptec Go ladeboksen.
Pris ZapTec Go ladeboks inkl. installation
| Udbyder | Eje / Leje | Leje | Oprettelse + installation | Ladeboks + installation | Service + el-refusion | Omkostning 5 år |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Looad | Eje | 7.498 | 45 | 10.198 | ||
| PowerFuel | Eje | 7.685 | 49 | 10.625 | ||
| Zapp | Eje | 7.999 | 75 | 12.499 | ||
| NRGi | Eje | 8.995 | 69 | 13.135 | ||
| Looad | Leje | 189 | 1.999 | 1.999 | Inkl. i lejen | 13.339 |
| NRGi | Leje | 199 | 495 | 495 | Inkl. i lejen | 14.435 |
| Evify.dk | Eje | 9.490 | 75 | 13.990 |
Der medfølger ikke ladekabel, men det kan tilkøbes separat. Læs mere her for detaljerede tekniske specifikationer på Zaptec Go ladeboks.
Looad har de laveste pris for Zaptec GoFordele og Ulemper ved ZapTec Go ladestation#
Fordele
- Lille og kompakt
- Kan snakke med tredjepart apps for at håndtere smart opladning
- Har Wi-Fi og el-måler, som kan tilsluttes service-abonnement til refusion af el-afgift
Ulemper
- Appen får ikke mange pæne ord med på vejen. Den er besværlig at installere, ingen notifikationer når opladning er afsluttet, og opladningsdata kan kun ses på webportalen, ikke via appen.
Foretrækker du at leje en Zaptec Go ladeboks?#
Læs vores oversigt og evaluering af leje ladebokse, priser og udbydere, som også udlejer Zaptec Go ladeboks.
Opgraderet model: Nu kommer Zaptec Go 2, V2G klar
Den 1. Juli 2025 lancerer Zaptec en ny version af deres populære ladeboks – Zaptec Go 2 – som byder på en række markante forbedringer sammenlignet med den oprindelige Zaptec Go, vi tidligere har testet her på Tesla-Klubben.
Med MID-certificeret måler, indbygget display, dynamisk fase-skift og forberedelse til Vehicle-to-Grid (V2G) er Zaptec Go 2 klar til både fremtidens elbiler og solceller. Samtidig får du en endnu mere robust og temperatursikker ladeboks, som understøtter OCPP, RFID og avanceret energistyring via Zaptec-appen – og alt sammen i det samme slanke og stilrene design, der kan tilpasses med udskiftelige front-covers i seks farver.
Du kan læse mere om forskellene nedenfor – og afgøre, om det nu er tid til at tage springet til næste generation af Zaptec-ladebokse.
Sammenligning: Zaptec Go vs. Zaptec Go 2#
| Funktion / Egenskab | Zaptec Go | Zaptec Go 2 |
|---|---|---|
| MID-certificeret elmåler | ❌ Nej | ✅ Ja |
| Display på ladeboksen | ❌ Nej | ✅ Ja |
| Fase-skift (1-3 faser) | ❌ Kun én fase | ✅ Automatisk faseskift |
| Solcelleintegration | ⚠️ Begrænset/ekstern løsning | ✅ Klar til solenergi & dynamisk styring |
| RFID adgangskontrol | ❌ Nej | ✅ Ja |
| OCPP 1.6j support | ❌ Nej | ✅ Ja |
| V2G (Vehicle-to-Grid) klar | ❌ Nej | ✅ Ja, forberedt til ISO 15118-20 |
| Netværksteknologi | LTE-M (kan give problemer) | 4G (bedre dækning og stabilitet) |
| Slagfasthed / Robusthed | IK08 | IK10 – mere modstandsdygtig |
| Driftstemperatur | Op til ca. 40°C | Op til 50°C – bedre til varme somre |
| Farvemuligheder | 6 farver | 6 udskiftelige front-covers |
| Mål (HxBxD) | Ca. 242 x 180 x 75 mm | Ca. 239 x 178 x 73 mm |
| Vægt | Ca. 1,3 kg | Ca. 1,3–1,6 kg afhængig af model |
Design og funktion#
ZapTec Go skiller sig designmæssigt klart positivt ud blandt de andre elbil ladebokse på markedet. Den er lille, kompakt og kommer i flere forskellige farver. Samtidig kommer den med RFID-identificering, så du kan låse opladeren med din NAF ladebrik.
ZapTec Go vandt REDDOT Design Award i 2022, og er udnævnt til at være den bedste oplader i 2022 af Norsk Automobil Forening.
Du kan forbinde ZapTec Go med ”Monta” appen samt ”Smart Charge”, så du kan oplade, når strømmen koster mindst eller er mest miljøvenlig mv. Det er en smart funktion, som gør, at du får mest muligt ud af laderen.
Til let montering har laderen et indbygget vaterpas samt løsninger, så elektrikeren undgår at miste de små dele under installationen. Vi synes, det er rart, at de har tænkt på elektrikeren.
Selvom ladekablet ikke medfølger, så kan du tilkøbe Type 2 kablet i en længde fra 3 til 10 meter. Til ophæng af kablet tilbyder Zapp 2 forskellige kabelholdere, som du også kan tilkøbe.
Du finder forskellige kabelholdere her: Kabelholder
- LED-ringen viser, om opladningen er i gang, eller om der afventes en smart opladning.
- Ladestikket er type 2. Du kan låse ladekablet permanent via en app eller din RFID-brik.

Zaptec Go ladestation fås i flere farver#
Laderen fås i Asphalt Black, Cloud White, Rock Grey, Midnight Blue, Moss Green, Wood Brown
Muligheder for smart opladning#
Da ZapTec Go har indbygget en ”Class B” elmåler, er den godkendt til elrefusion. Abonnementet er valgfrit, og du får refunderet et bestemt beløb for den strøm, der bliver brugt på at oplade din el-bil.
Du kan forbinde ladeboksen med tredjepart apps, og hermed styre opladningen fra farten, så du får strømmen, når den er billigst.
Tilbehør til Zaptec Go#
Vil du gøre din oplade-oplevelse mere spændende? Der er selvfølgelig en del forskelligt udstyr, du kan vælge at investere i til din ZapTec Go ladeboks. En af mulighederne er det ladekabel, der, som nævnt, ikke følger med, når du køber din ZapTec Go ladestation. Den købes som ekstra tilbehør. Udover denne finder du en del andet smart udstyr, og du kan se de forskellige muligheder her.
Ladekabel
Fordi der ikke medfølger et ladekabel til din ZapTec Go ladeboks, har du ikke mulighed for at fastmontere dit ladekabel. I stedet kan du investere i et ladekabel, som passer perfekt med din ladeboks.
En af mulighederne er at købe et Type 2 ladekabel fra Zapp Mobility. Det fås i længderne 3, 5, 10 og 7,5 meter. De valgfrie længder giver dig øget fleksibilitet under din opladning. Kablet er i høj kvalitet, og kan oplade med 32A. Samtidig kan du tage det med, når du er på farten, da det også kan oplade på de offentlige standere, hvor der er type 2 udtag. Du kan låse kablet til din Zaptec Go ladeboks, så du slipper for, at det bliver stjålet.
Kabelholder#
Når du investerer i et ladekabel, skal du selvfølgelig også have en kabelholder. Kabelholdere er holdbare og robuste. De kan modstå den høje belastning fra de tunge ladekabler i lang tid. En mulighed er Zaptec Chill Kabelholder, som passer imponerende godt ind i omgivelserne med sin sorte og stilrene farve.
Lej eller køb en Zaptec hos LooadBedste alternativer til Zaptec Go
Zaptec Go er absolut een af de bedste, mest pålidelige og smarte ladebokse på markedet og et fantastisk godt køb du ikke bliver ked af. Men hvis du vil se på alternativer, så er der andre ladebokse, som er lige så gode, billigere, eller kan anvendes i forbindelse med solceller.

Zaptec Go#
11 kWh / 22 kWh
Kr. 2.396,- 11 kW installation
El-refusion: Ja
68-71 km rækkevidde pr. opladningstime (estim)
Ladekabel ikke inkluderet

Wallbox Pulsar Max#
1,4 kW – 22 kW
Kr. 3.999,- 11 kW installation
El-refusion: Ja
68-71 km rækkevidde pr. opladningstime (estim)
Ladekabel ikke inkluderet

Easee Lite#
1,4 kW – 22 kW
Kr. 3.999,- 11 kW installation
El-refusion: Ja
68-71 km rækkevidde pr. opladningstime (estim)
Ladekabel ikke inkluderet
Tekniske specifikationer: ZapTec Go Ladestation
| Dimensioner (ladeboks) | H: 242 x B: 180 x D: 75 (mm) |
| Maks belastning | Op mod 32A |
| Ladeeffekt | 1-faset 7,4 kW / 32A 3-faset 22 kWh (TN-netværk / 32A 3-faset 12,7 kWh (IT-netværk) |
| Ladestik | Ladestik type 2 |
| Sikkerhed / adgangskontrol | Ja, men det er ikke muligt at fastmontere ladekablet, men du kan låse ladekablet og åbne det igen via Zaptec Go APP og RFID-brik. |
| RFID / NFC chiplæser | Ja |
| Indbygget DC strømovervågning | Ja – 6 mA |
| Belastningsafbalancering | Ja, op til 3 ladebokse |
| Integreret elmåler | Indbygget ”Class B” elmåler |
| Driftstemperatur | – 30ºC til + 40 ºC |
| Bluetooth | Bluetooth lavenergi (BLE 4.1) |
| WIFI | 4G LTE-M samt 2,4 GHz Wifi, som altid er tilsluttet. |
| OCPP-klar | Ja, ladestationen kan kommunikere med tredjepart apps som Monta og Smart Charge, så opladningen kan styres efter tidspunkter, hvor strømmen er billigst. |








Ja, den er nok smart, med smartcharge hvis din elbil tillader at det er laderen der bestemmer og ikke bilen. Jeg har en anden elbil hvor der ikke ermulighed for at slå det fra så jeg kan ikke bruge smartcharge.
Du sætter da bare bilen til at lade, så melder den fejl så længe der ikke er strøm, og når laderen så lukker op, så lader bilen. Sådan virker det i hvert fald med Tesla 🙂
Jeg har med interesse læst om de omtalte ladebokse, men kunne godt tænke mig en mere professionel vurdering. Jeg får leveret min elbil om 4-6 uger og vil gerne høre om jeg bør leje eller købe ladeboksen. Er 80 år og kører ca. 7500-8000 km om året oftest ture på ca.50 km. Bor i eget hus i Jyllinge. De beløb der er nævnt i artiklen er ikke noget problem for mig
På forhånd tak for et godt råd og også gerne om hvilken ladeboks der passer bedst til mit behov