Tesla Model S
Bilen der skal opleves.
Fordele
Hurtig acceleration
Lang rækkevidde
Lækkert design
Rummelig
Eksklusiv
Mere teknologisk avanceret
Ulemper
Ingen Android Auto / Apple CarPlay
Høj startpris
Ingen Model S 75D
Mere om Model S
Se flere specifikationer om Tesla Model S
Tesla Model S er storebroderen til Tesla Model 3. Denne bil byder på vanvittig hurtig acceleration, gode køreegenskaber, masser af teknologi og en imponerende rækkevidde.
Tesla Model S er en rigtig god og flot bil og er en af de mest populære biler blandt segmentet: Luksuriøse hybrid- og elbiler. Den er livlig, hurtig, sporty, og er virkelig en fornøjelse af køre i. Der er heller ikke gået på kompromis med rækkevidden, hvor man kan køre op til 610km på en opladning. Der er ligeledes masser af plads og komfort.
Kvaliteten af Tesla Model S er også flot. Den er meget bedre bygget end de første udgaver af Model S, og der kommer hele tiden nye detaljer til.
Bilen kan købes i to forskellige konfigurationer, Long Range & Performance, begge med dobbeltmotor og firehjulstræk, adaptiv luftaffjedring. Vælger man Performance modellen får man ligeledes:
- Hurtigere acceleration: 0-100 km/t på 2,1s
- Ludicrous Mode
- Forbedret indvendigt design
- Kulfiberspoiler
På Tesla’s egne supercharger stationer kan du oplade ca 215km på blot 15 minutter. Overordnet set er Tesla Model S en rigtig flot og lækker bil, men også en dyrere bil, og den fåes ikke længere med en kort rækkevidde.
Startprisen er på omkring 680.000,- DKK, hvilket gør der ikke er særlig mange mennesker der kan være med i prissegmentet, og må kigge på lillebroderen Tesla Model 3 i stedet.
Model S er designet med henblik på fart, og har et frækt og sporty look. Der er kælet for detaljerne, eksempelvis skubbes dørhåndtagene automatisk ud når man nærmer sig, og trækkes ind igen når dørene lukkes.
Der er panorama glastag, hvilket giver en helt speciel oplevelse, både når man selv kører, men også som passager.
Tesla Model S køreoplevelse
Har du endnu ikke prøvet at sidde i en Tesla Model S, kan vi kun anbefale dig at tage forbi en forhandler og tage en prøvetur. Det er svært ikke at blive imponeret over denne bil. Kvaliteten er Tesla Model S er blevet markant bedre med årene, og køreoplevelsen er helt unik.
Et lille tryk på speederen og du suser afsted med imponerende fart. Dette er endda til trods for Tesla Model S er en meget tung bil, grundet batteriet der vejer. Bilen ligger solidt på vejbanen og i sving er den ligeledes en fornøjelse. Batteriet er centralt placeret i bilen, hvilket også er med til at give en god stabilitet på vejen.
Sæderne i bilen giver god komfort, og der fryser du kan du tænde sædevarmen, og sveder du kan du blot tænde for airconditionen i sæderne (Performance modellen)
Tesla Model S rækkevidde
Tesla Model S er sat til at kunne køre 637 kilometer på en opladning, dog skal man tage dette med et gran salt.
Rækkevidden afhænger meget af kørsel og vejr. Gør du mange kraftige accelerationer mindskes rækkevidden også. Er det koldt og fugtigt vejr kan du heller ikke køre lige så langt som hvis der var varmt. Der er mange faktorer der spiller ind.
En ting du dog ikke skal være bekymret for er om du kan køre lange distancer. Du kan fint køre fra København til Aarhus på en enkelt opladning, hvorefter du kan køre til en Tesla ladestation og lade bilen op på rekordtid. Batteriet kan lades 80% op på ca. en times tid.
Hvad koster en Tesla Model S
Som nævnt tidligere er startprisen på en Tesla Model S omkring 680.000,- DKK. Dette er prisen for en Long Range model. Det er ikke længere muligt at købe modeller med et mindre batteri og til en billigere pris. Performance modellen har en startpris på omkring de 800.000.