Er du en af de mange danskere, der enten har anskaffet dig en el-bil eller overvejer at gøre det? Så er du måske også på udkig efter din egen ladestander, så du nemt kan lade bilen op derhjemme.
- 3 overvejelser inden du køber en ladestander
- De 11 mest købte ladestandere
- Lej eller køb en ladestander
- ABB Terra AC wallbox (7.4 kW, Type 2 kabel, Wifi)
- Easee Home ladeboks (udgået)
- Zaptec Go
- Norlys ladeløsning til alle bilmodeller
- Tesla Wall Charger Gen 3 Vægophængt Lader
- Wallbox Pulsar Plus
- Zappi ladeboks 22 kW
- Andersen A2 EV ladestander
- EVBox Elvi home ladeboks
- Sync EV
- EO Mini Pro 2
- Spørgmål og svar vedr. ladestander
At have din egen ladestander kan spare dig for en del bøvl. Du slipper nemlig for at køre rundt efter offentlige ladestandere og for at holde i kø, hvis der er andre, der også skal have ladet deres bil. Desuden er der også penge at spare på den lange bane, hvis du kan lade derhjemme.
Det er selvfølgelig ikke helt billigt at købe sin egen elbillader, men prisen varierer meget.
Ladestanderen i sig selv vil formentlig koste mindst 4.000-5.000 kr., men er du ikke selv fagmand, skal du også betale for at få standeren installeret. Her ryger prisen op på mindst 10.000-13.000 kr.
Prisen på en ladestander – og på installationen af den – afhænger meget af udbyderen og hvor kraftig standeren skal være.
Læs med her og bliv klogere på, hvad en ladestander vil koste dig.
3 overvejelser inden du køber en ladestander
Inden du går ud og køber en ladestander, er det vigtigt, at du gør dig nogle overvejelser. Der kan nemlig være forskel på ladestandere og på, hvad der er inkluderet i prisen på dem. Det er også vigtigt, at den ladestander du ender med at købe, rent faktisk kan bruges og ikke mangler ekstra udstyr eller andet.
#1 Hvor stort er dit kørselsbehov?
Det første du bør overveje, er dit kørselsbehov. Kører du meget, f.eks. hvis du har en arbejdsplads, der ligger langt væk, og du kører til og fra den hver dag, så er det en fordel, at du hurtigt kan lade din bil op i en kraftfuld ladestander.
Kører du derimod ikke særlig meget, kan en mindre kraftig stander sagtens gøre det. Bruger du mest bilen til et par småture af og til, vil det være begrænset, hvor meget den skal stå og lade derhjemme.
Private ladestandere kan typisk afgive mellem 11-22 kW. Har du et lille kørselsbehov, vil en ladestander på 11 kW være helt fin. Er dit kørselsbehov meget stort, bør du overveje en kraftigere stander, f.eks. en på 22 kW.
#2 Følger der ladestik med ladestanderen?

Et type 2 ladestik er nødvendigt for, at du kan oplade din el-bil. Nogle gange er det allerede i bilen, og hvis det er tilfældet, behøver du ikke tænke mere over det. Andre gange medfølger det ikke, og så skal du selv sørge for at købe det.
Det kan også være, at stikket er med i prisen på ladestanderen. Det er vigtigt at undersøge, så du ikke ender med at stå med en lader, du alligevel ikke kan bruge pga. manglende stik.
#3 Har du 3 faser i din husstandsinstallation?
En anden nødvendighed for, at du kan bruge din ladestander er, at du har 3 faset elinstallation i din husstand. Antallet af faser siger noget om, hvor høj en belastning strømforsyningen kan klare.
De fleste helårsboliger er udstyret med 3 faset strømforsyning, men sommerhuse er nogle gange enfasede. Overvejer du at få sat en ladestander op ved sommerhuset, er det altså vigtigt, at du tjekker det først.
Som udgangspunkt kan du regne med, at du har en 3 faset elinstallation, hvis du både har et komfur, en vaskemaskine og en opvaskemaskine.
De 11 mest købte ladestandere
Hvad koster en ladestander og hvilken ladestander skal du så købe? Nedenfor har vi samlet en liste over 11 af de mest købte ladestandere, hvor du kan læse om dem og deres features.
Først en oversigt over de forskellige ladestandere, deres priser, samt estimeret installationspris:
Ladestander | Ladestander pris | Estimeret installationspris (*) | Totalpris |
Norlys ladeboks (med elaftale) | 9.995 kr. | 0 kr. | 9.995 kr. |
ABB Terra AC Wallbox | 5.599 kr. | 6.000 kr. | 10.599 kr. |
Easee Home ladeboks (udgået) | 5.999 kr. | 6.000 kr. | 11.995 kr. |
Zaptec Go | 5.555 kr. | 6.000 kr. | 11.555 kr. |
Norlys ladeboks (leje) | 2.995 kr. | 0 kr. | 2.995 kr. |
Tesla Gen 3 Vægophængt | 3.750 kr. | 6.000 kr. | 9.750 kr. |
Wallbox Pulsar Plus | 5.646 kr. | 6.000 kr. | 11.646 kr. |
Zappi ladeboks 22 kW | 10.203 kr. | 6.000 kr. | 16.203 kr. |
Andersen A2 EV ladestander | 11.400 kr. | 6.000 kr. | 17.400 kr. |
EVBox Elvi home ladeboks | 5.345 kr. | 6.000 kr. | 11.345 kr. |
Sync EV | 4.975 kr. | 6.000 kr. | 10.975 kr. |
EO Mini Pro 2 | 5.025 kr. | 6.000 kr. | 11.025 kr. |
Lej eller køb en ladestander
Har du ikke mod på selv at stå for at finde en hjemmelader samt autoriseret elinstallatør til opsætningen, har du faktisk mulighed for at leje den i stedet, og det endda inklusiv installation.
Norlys fører lige nu en kampagne, hvor du får en komplet ladeløsning til alle hybrid- og elbiler. Ladeboksen er af mærket EVBox Elvi, og er en lille fiks ting, der nemt passer ind i carporten/garagen.
Her får du et hurtigt overblik over mulighederne for at leje eller købe en ladeboks via Norlys:
Løsning | Elrefusion | Installation | Opstart | Pris pr. md. |
---|---|---|---|---|
Lej ladeboks med elaftale hos Norlys | Ja | Ja | 2.995,- | 199,- |
Lej ladeboks uden elaftale hos Norlys | Ja | Ja | 4.995,- | 249,- |
Køb ladeboks med elaftale hos Norlys | Ja | Ja | 9.995,- | 79,- |
Køb ladeboks uden elaftale hos Norlys | Ja | Ja | 11.995,- | 129,- |
Hvad enten du køber ladeboksen eller lejer den, og hvad enten du vil afregne dit elforbrug hos din nuværende elleverandør eller skifte til Norlys, så inkluderer løsningen en opladningsaftale via Norlys. Opladningsaftalen inkluderer:
- Serviceaftale på din ladeboks fra Norlys
- Fuld refusion af elafgiften (den strøm du bruger på opladning)
- Fuld kontrol af din ladeboks med app’en Norlys Opladning (4,3 ud af 5 i app store)
- Kundeservice og teknisk support
- Bugseringsservice, hvis du kører tør for strøm
Med Norlys Opladning app i hånden kan du planlægge opladningen af din elbil, når det er billigst, fx om natten. Du får fuld kontrol over dine opladningerne derhjemme. Når du er på farten hjælper app’en dig med at finde offentlige ladestandere, se ladepriser, hastigheder og om ladestanderen er tilgængelig. Norlys Opladning findes både til iPhone og Android telefoner.
ABB Terra AC wallbox (7.4 kW, Type 2 kabel, Wifi)

Features:
- Beskytter mod evt. strømfejl i husstanden
- Supporterer tidsindstillet opladning via en app
- Passer sammen med størstedelen af de elsystemer, almindelige husstande benytter
ABB har mere end 130 år på bagen, og deress mangeårige ekspertise inden for eludstyr gør teknikken bag ladeboksen til en sikker vinder.
ABB Terra AC Wallbox er en ladeboks, hvor du får meget for pengene. Men ligeså god som teknikken er i boksen ligeså så slemt er designet. ABB ligner en forstørret mobiltelefon fra 80’erne.
Pris ladestander: ca. kr. 5.599
Easee Home ladeboks (udgået)

OBS: Easee har stoppet salget i Danmark og kommer med ny produktserie til efteråret.
Vi anbefaler i stedet, at du tager et kig på ZapTec Go ladestanderen.
Features:
- Er klar til smart opladning og el-refusion
- Opladning op til 22 kW
- Mulighed for at styre og overvåge dit forbrug via app
Easee Home ladeboks har alle de funktioner, du har brug for – og lidt til. Samtidig har boksen også et stilet design, der gør du sagtens kan have den hængende, uden det ødelægger dit hjems æstetik.
Køber du denne ladestander, skal du dog være opmærksom på, at Type 2 kabel ikke medfølger. Du skal derfor købe det ved siden af, men så kan du også selv vælge den rette længde.
Pris ladestander: 5.999 kr.
Zaptec Go

Features:
- Altid tilsluttet WiFi og 4G LTE-M
- Opdaterer sig automatisk med de nyeste funktioner og opdateringer
- Er godkendt til el-refusion og har indbygget class B måler
Zaptec er et norsk firma, der benytter sig af den førende grønne teknologi. Derfor er det heller ikke underligt, at deres ladeboks er fyldt med gode features.
Samtidig er boksen blandt de billigere på markedet – uden du overhovedet går på kompromis med kvaliteten. Med Zaptec Go boksen kan du også bruge ’Smart Charge’ og f.eks. oplade, når strømmen er billigst.
Pris ladestander: 5.555 kr.
Norlys ladeløsning til alle bilmodeller

Features:
- En fix lille sag, som faktisk er en af markedets mindste ladestandere. Produktet er EVBox Elvi
- Har kabel med 6 m. længde (type 2 stik)
- Du kan fjernstyre ladeboksen, og har du en elaftale hos Norlys, kan du fx sætte bilen til at oplade automatisk hver nat, hvor det er billigst!
Norlys har lavet en smart pakkeløsning, som virker til alle bilmodeller. De tilbyder deres ladeboks løsning med 3 muligheder:
- Du kan bestille en ladeløsning med elaftale
Hvis du lejer ladeboksen, betaler du kun 2.995,- for boks og installation, og derudover 199,- pr. måned. Norlys afregner pr. kWh og sørger for fuld refusion af elafgiften.
Du kan også købe ladeboksen for 9.995,- med en opladningsaftale for 79 kr. pr. md. - Du kan bestille en ladeløsning uden elaftale
Hvis du ikke ønsker en elaftale med Norlys, tilbyder de at du kan leje ladeboksen for 4.995 kr. inkl. installation og herefter 249 kr. pr. md. Norlys sørger stadig for din elrefusion, men du kan fortsætte elaftalen med din nuværende elleverandør.
Du kan også købe ladeboksen uden elaftale for 11.995 kr. og herefter 129 kr. pr. md. Norlys sørger for elrefusion og du kan fortsætte hos din nuværende elleverandør. - Du kan skifte til Norlys, selvom du har en ladeboks i forvejen
Det kan være en god løsning, hvis du overvejer at investere i en ny ladeboks. Her tilbyder Norlys dig 2.000 kr. i rabat på installation af en ny Norlys ladeboks.
Tesla Wall Charger Gen 3 Vægophængt Lader

Features:
- Kan oplade flere biler på en gang
- Har kabel med 7,3 m. længde
- Flere forskellige strømindstillinger
Teslas egen Gen 3 Vægophængt Lader er et rigtig godt valg til dig, der har mere end en el-bil. Den kan nemlig dele strømmen og oplade to biler på en gang.
Samtidig har opladeren et rigtig flot design – noget der generelt kendetegner Tesla. En ulempe er dog, at den endnu ikke har inkluderet en godkendt elmåler, så du har ikke mulighed for at få el-refusion med den.
Pris ladestander: 3.750 kr.
Wallbox Pulsar Plus

Features:
- Indbygget WiFi
- DC lækagebeskyttelse
- Status lys
Wallbox Pulsar Plus scorer især højt på brugervenlighed. Derfor er denne lader et godt valg, hvis du er nybegynder. F.eks. er den udstyret med status lys, der gør det nemt at følge med i, om din bil er fuldt opladet eller stadig i gang med at lade.
Laderen er kompakt i størrelsen, men den er kraftfuld og fungerer helt som den skal. Designet er ikke så elegant, men det kunne være værre.
Pris ladestander: ca. 5.646 kr.
Zappi ladeboks 22 kW

Features:
- Kan tale sammen med solcelleanlæg
- Intelligent opladning
- Optimerer egetforbrug af el fra solceller
Zappi er et rigtig godt valg for dig, der har solceller. Den smarte ladestation kan nemlig kommunikere med dit solcelleanlæg. Den sørger for at den overskydende el fra solcellerne bliver brugt til at oplade din bil, så du opnår så højt et egetforbrug som muligt.
Med den tilhørende app kan du nemt følge med i opladningen. Denne ladestander er nem at bruge og billig pga. dens intelligente opladning.
Pris ladestander: 10.203 kr.
Andersen A2 EV ladestander

Features:
- Lækkert design og flere farvemuligheder
- Gratis opdateringer løbende
- Kræver ikke jordstang
Andersen A2 EV ladestander er nok en af de allermest æstetiske på markedet. Du kan vælge mellem flere forskellige farver og fronter lavet i bæredygtigt træ.
Designet er dog ikke den eneste fordel ved denne ladestander. Teknologien er også i topklasse og der bliver løbende lavet opdateringer helt automatisk, så ladestanderen faktisk forbedres over tiden.
Pris ladestander: ca. 11.400 kr.
EVBox Elvi home ladeboks

Features:
- Høj ydeevne og lav vedligeholdelse
- Indsigter i ladesessioner i realtid
- Kompatibel med alle el-biler
EVBox Elvi home ladeboks er en meget brugervenlighed, der har flere funktioner, der gør det nemt og bekvemt at lade sin bil op. F.eks. kan den indstilles til autostart og fjernstyres.
Med denne ladestander kan du også få automatisk refusion og faktureringerne klares ligeledes helt automatisk.
Pris ladestander: 5.345 kr.
Sync EV

Features:
- Den smalleste ladestander på markedet
- Indbygget WiFi
- Giver dig mulighed for at planlægge dine opladninger
Har du begrænset plads, kan det være, du skal overveje at investere i Sync EV. Det er nemlig den smalleste ladestander til elbiler på markedet.
Ladestanderen har også nogle smarte features og en medfølgende app, men desværre er appen ikke så brugervenlig. Den kan være svær at navigere i, hvilket især er et problem for nybegyndere. Derudover kan du ikke købe den i Danmark, men er nødt til at få den leveret hjem fra England, hvor du oveni prisen skal betale moms og told.
Pris ladestander: 4.975 kr. (+ told og moms)
EO Mini Pro 2

Features:
- To opladningsindstillinger
- 3 års garanti
- Universalt opladerstik
EO Mini Pro 2 har et lækkert og meget minimalistisk design. Teknologien er ligeledes minimalistisk, og det er ikke en ladestander med hverken WiFi eller andre ekstra features.
Er du bare på udkig efter en ladestander, der kan lade din bil og intet andet, er den dog helt fin. Samtidig er prisen også i den lave ende.
Pris ladestander: 4.999 kr.
Spørgmål og svar vedr. ladestander
Hvis du gerne vil have adgang til en ladestander derhjemme, behøver du faktisk ikke købe den. Du kan også vælge at leje den. Der findes en række forskellige udbydere, hvor du kan tegne et abonnement på leje og service. Vi samlet nogle af dem her.
Clever tilbyder forskellige abonnementer. F.eks. kan du vælge deres Clever Unlimited abonnement, der koster 749 kr. om måneden.
Oveni det er der installationen af ladestanderen. Hos nogle forhandlere er det gratis, mens det hos andre koster op til 7.500 kr.
Hos OK kan du få en lejepakke, hvor du enten vælger at afregne via din el-leverandør eller pr. kWh via din OK elaftale. Vælger du den første løsning, er prisen 99 kr. om måneden og oprettelse koster 11.995 kr., mens den anden løsning koster 79 kr. om måneden og oprettelse koster 9.995 kr.
Hos Norlys kan du få et abonnement til 199 kr. om måneden. Du betaler 2.995 kr. i opstart, og det inkluderer standardinstallation.
Har du en virksomhed, kan du se et budgetoverslag her for estimerede etableringsomkostninger for en ny ladestander, hvor der etableres 22 kW ladestandere på privat ejendom: ca. 25.000 kr. til grave- og installationsarbejde.
Som privat person kan det dog klares noget billigere, især hvis der ikke skal laves jordarbejde. En helt standard installation vil typisk koste ca. 8.000-10.000 kr. for en 11 kW boks.
En intelligent ladeboks er en ladeboks, der selv ved, hvornår det er smartest at lade din bil. Det vil sige, at du kan komme hjem og sætte bilen til opladning med det samme, men boksen udskyder opladningen til det tidspunkt, hvor færrest bruger el, og den derfor er billigere. Du skal ikke selv stå op midt om natten for at sætte opladningen i gang – standeren klarer det helt af sig selv.
På den lange bane kan en intelligent ladeboks altså spare dig for en del penge.
Vil du læse mere om ladestander og elbil lader?
Læs vores anden artikel om elbil lader samt anbefaling af hjemmeladerboks:
hvorfor købe en 22kW lader ? hvilken bil kan lade med den effekt ?
Hej Tom, i en privat husstand, som typisk har 11kW vil det ikke være nødvendigt med en 22kW lader. Men næste alle ladebokse kan lade op til 22 kW, hvis elinstallationen understøtter det. Det er nok mest i erhvervsejendomme at man kan lade med 22 kW. Så det er mere et spørgsmål om du vil have en 1-fase eller 3-fase installation. Det vil næste altid være mere hensigtsmæssigt at lave en 3-faset installation, da opladningen er noget langsommere med en 1-faset installation.
Men hvorfor er det at en Tesla ikke kan lade med mere end 11kW selvom der er 22kW til rådighed ??
Jeg synes I mangler at beskrive Ratio Electric Solar som er billigste lader til de som ønsker at lade med egen strøm fra solceller og som har behov for dynamisk regulering af strøm for at undgå at mastesikring springer
Hej Bo,
Korrekt vi har ikke fået lavet en sammenligning af mobilladere, men en god chance for at få det gjort nu. Mange tak for din henvendelse Bo.