Priserne falder på alle Tesla-modeller

Vi følger med i prisudviklingen på alle Teslamodeller så du får overblikket.

Tesla, den førende producent af elektriske køretøjer, har flere gange i 2022 og 2023 gjort overskrifter med en række prisfald på deres populære Model 3, Model Y og endda deres absolutte topmodeller, Model S og Model X. Disse prisreduktioner har fanget opmærksomheden hos os elbilentusiaster og potentielle Tesla-købere over hele verden. Lad os se nærmere på baggrunden, udviklingen og årsagerne til disse prisfald.

Teslas basismodeller af Model S og Model X er i maj måned 2023, cirka 16% og 19% billigere sammenlignet med priserne i begyndelsen af året, mens Model Y long range nu er cirka 23% billigere.

Hvorfor har Tesla sænket priserne?

Mere effektiv produktion og lavere produktionsomkostninger

Tesla har som den første bilproducent fået leveret flere Giga Press, fra Idra Group i Italien, som kan “presse” hele undervognen i eet stykke aluminium, og dermed reducere samlinger af dele og væsentligt reducere omkostningen med helt op til 30-40%. Flere sådanne Giga Presses er opført i Tesla Berlin fabrik og Tesla har udtalt, at de i Berlin nu kan producere en Model Y på 10 timer, hvilket er 3 gange hurtigere end andre elbil fabrikanter formår. (kilde: Europe Auto News)

Det har naturligvis givet Tesla en fordel, som Tesla delvist har valgt at lade gå videre til forbrugerne i form af en prisreduktion.

Øget konkurrence og fastholdelse af markedsandel

Den øgede konkurrence på elbilmarkedet har været under udvikling i flere år. I 2019 var Teslas markedsandel i USA 80% af det samlede elbilsalg, og i 2020 var markedsandelen faldet til 71%. Trods dét, steg Teslas omsætning med 40% grundet et øget salg af elbiler i hele markedet. Så den prisreduktion vi nu har set i 2023 skal nok ikke ses uden sammenhæng med forberedelserne til store produktions effektiviseringer, som førnævnte Giga Press. Hvis andre elbilproducenter ikke formår at følge trop og effektivisere produktionen på samme vis, så vil deres kommende prisreduktioner slå hårdt på resultatet og sandsynligvis få mere karakter af en “kampagne”, da deres overskud ellers vil lide voldsomt.

Så ud fra dette perspektiv så mener vi ikke at prisnedsættelserne alene skyldes en prisreduktion for at øge efterspørgslen, men også en væsentlig effektivisering, og dermed en forventning om en vedvarende prisnedsættelse, frem for blot en midlertidig “kampagne”.

Tesla har i en pressemeddelelse fra Reuters udtalt at prisreduktioner er en del af Teslas mission om at accelerere omstillingen til vedvarende energi. En udtalelse vi kender fra Teslas mission siden Elon Musk’s overtagelse af Tesla, og med prisreduktionerne sætter Tesla endnu engang skub i transformationen fra benzin- og dieselbiler til elbiler.

Det er måske særlig værd at bide mærke i at efter de mange prisreduktioner i første og anden kvartal 2023, så er Tesla fortsat automobil industries mest profitable virksomhed.

Overvejer du at købe en Tesla?

Hvis du har overvejet at købe en Tesla, så er Teslas øget effektivitet, lavere produktionsomkostninger, og nedsatte priser en særdeles god nyhed. Prisen for at blive Tesla ejer er nu lavere end nogensinde og nok den mest veludviklede og mest “rene” elbil på markedet.

Hvornår er det rigtige tidspunkt at købe din Tesla?

Da Tesla og Elon Musk er velkendt for deres markant hurtigere teknologiske udvikling og mål om at reducere verdens CO2, så vil yderligere prisreduktioner nok kunne forventes også i fremtiden. Men det er vel kun godt, og så længe at prisen ikke stiger igen, så kan det da godt være vi får mindre for den Tesla vi købte, når den skal sælges, men tilsvarende skal vi så give mindre for den nye, i forhold til hvad den tidligere kostede. Så vi mener at det er ganske fint økonomisk at gå ud og købe sin Tesla nu.

Derudover vil afgifterne på elbiler i Danmark stige markant frem mod 2027, så nu er et godt tidspunkt at få investeret i en elbil.

Tesla prisudvikling fra 2022 til idag

Tidslinie for prisudviklingen

Tesla sænker priserne globalt med op til 20% (Reuters)

Globale prisnedsættelser

13-01-2023

Tesla sænker priserne globalt med op til 20% (Reuters)

Tesla har hævet prisen på deres Model Y performance med $1.000 og sænket prisen på Model 3 med baghjulstræk, deres billigste model, med $500 ifølge deres hjemmeside (Reuters)

Tesla ændrer priserne i USA for fjerde gang på to måneder

14-02-2023

Tesla har hævet prisen på deres Model Y performance med $1.000 og sænket prisen på Model 3 med baghjulstræk, deres billigste model, med $500 ifølge deres hjemmeside (Reuters)

Tesla lover at halvere produktionsomkostningerne for elbiler (Reuters). Teslas langsigtede mål er at øge produktionen til 20 millioner køretøjer årligt inden 2030, hvilket er en ti-dobling af den nuværende kapacitet.

Tesla lover at halvere produktions-omkostningerne

02-03-2023

Tesla lover at halvere produktionsomkostningerne for elbiler (Reuters). Teslas langsigtede mål er at øge produktionen til 20 millioner køretøjer årligt inden 2030, hvilket er en ti-dobling af den nuværende kapacitet.

Tesla sænker prisen på Model S og Model X i USA med mellem 4% og 9% (Reuters)

Tesla sænker prisen på Model S og Model X

06-03-2023

Tesla sænker prisen på Model S og Model X i USA med mellem 4% og 9% (Reuters)

Prisen på Model Y “long range” og “performance” modellerne er blevet sænket med $3.000 hver, og prisen på Model 3 “rear-wheel drive” er blevet sænket med $2.000 til $39.990 (Reuters)

Tesla sænker prisen i USA for sjette gang i år

07-04-2023

Prisen på Model Y “long range” og “performance” modellerne er blevet sænket med $3.000 hver, og prisen på Model 3 “rear-wheel drive” er blevet sænket med $2.000 til $39.990 (Reuters)

Tesla sænker prisen på Model 3 i Tyskland (Reuters)

Tesla sænker prisen på Model 3

14-04-2023

Tesla sænker prisen på Model 3 i Tyskland (Reuters)

Musk har udtalt, at Tesla er villig til at ofre lønsomhed for salgsvolumen set i lyset af en svag økonomi, men vil også overveje at hæve priserne igen, hvor det er muligt, for at matche elbil leverancerne med produktionen.(Reuters)

Tesla er villig til at ofre lønsomhed for salgsvolumen

03-05-2023

Musk har udtalt, at Tesla er villig til at ofre lønsomhed for salgsvolumen set i lyset af en svag økonomi, men vil også overveje at hæve priserne igen, hvor det er muligt, for at matche elbil leverancerne med produktionen.(Reuters)

Tesla reducerer priser for udvalgte Model 3 modeller med $1.300 i USA og endnu mere i Europa (Reuters)

Tesla reducerer priser for udvalgte Model 3 modeller

19-05-2023

Tesla reducerer priser for udvalgte Model 3 modeller med $1.300 i USA og endnu mere i Europa (Reuters)

Hvad er Teslas Strategi?

Teslas overordnede mission er at bidrage til at verden overgår til biler drevet med vedvarende energi (elbiler). Det store mål er at øge produktionen til 20 millioner køretøjer årligt inden 2030, hvilket er en ti-dobling af den nuværende kapacitet.

Men det er ikke bare volumen som kræves for at kunne afsætte så mange elbiler så hurtigt, det kræver også en omkostningseffektivisering og højere produktionshastighed for at Tesla kan indfri deres løfte om at halvere produktionsomkostningerne for elbiler og derigennem reducere priserne.

Så vi vil med stor sandsynlighed i fremtiden se endnu mere innovation i Teslas elbilproduktion og flere prisnedsættelser.

Skriv en kommentar